Virksomhedspant A-Z

Hvad er virksomhedspant?

Virksomhedspant er underpantsætning af aktivgrupper, som virksomheden enten ejer eller erhverver i fremtiden. Virksomhedspant kaldes derfor et flydende pant. Ved underpantsætning forbliver ejerskab til og rådighed over aktivet hos pantsætter, mens rettigheden over aktivet tinglyses – modsat håndpant, hvor der sker rådighedsberøvelse af aktivet. En underpantsætning tinglyses, og tredjemand kan derfor gøre sig bekendt med pantsætningen.

Virksomhedspant kan omfatte hele aktivklasser, som er defineret i tinglysningsloven; for eksempel hele virksomhedens varelager eller driftsmidler. Der er ikke noget krav om identifikation af hver enkel pantsat genstand, som ellers normalt er påkrævet ved underpantsætning af løsøre.
Virksomhedspant kan som udgangspunkt stilles til sikkerhed for ethvert mellemværende. Således kan virksomhedspant tjene til sikkerhed for alle panthavers tilgodehavender, for nærmere bestemte fordringer eller for et løbende mellemværende, fx en kassekredit. Formålet med reglerne om virksomhedspant er at forbedre mulighederne for at opnå finansiering og stille sikkerhed til långivere.
Selvom et aktiv er omfattet af virksomhedspant, kan det udskilles som led i virksomhedens almindelige drift. Dette forklares længere nede i artiklen.

Hvem kan stifte virksomhedspant, og til hvem kan det stilles?

Virksomhedspant kan stiftes af indehaveren af en erhvervsvirksomhed, uanset om indehaveren er en fysisk eller juridisk person, fx et kapitalselskab.

Virksomhedspantet kan ikke stilles til fordel for pantsætters eller skyldners nærtstående. Dette gælder både for så vidt angår oprindelige og efterfølgende nærtstående, dvs. hvis den pågældende bliver nærtstående, efter virksomhedspantet er stiftet. Såfremt pantet er blevet stillet til fordel for en oprindeligt nærtstående, er det uvirksomt. Stilles det til en efterfølgende nærtstående, omfatter det ikke aktiver, som erhverves efter tidspunktet, hvor vedkommende blev nærtstående.

Hvad er omfattet af virksomhedspant?

Virksomhedspant kan kun omfatte de aktivgrupper, som er oplistet i TL § 47 c, stk. 3, nr. 1-8. I forbindelse med stiftelse af virksomhedspantet tilvælges de enkelte aktivgrupper i den elektroniske tinglysningsformular. Når en aktivgruppe er valgt, vil alle aktiver i pågældende aktivgruppe være omfattet af pantet fra tinglysningstidspunktet. De følgende aktivgrupper kan være omfattet af et virksomhedspant:
· Simple fordringer fra salg af varer eller tjenesteydelser
· Varelager
· Motorkøretøjer, der ikke tidligere er indregistreret, dvs. er fabriksnye
· Inventar, materiel og tekniske anlæg
· Drivmidler og øvrige hjælpestoffer (f.eks. benzin, olie og kul)
· Besætninger af visse levende dyr
· Goodwill, domænenavne og immaterielle rettigheder
· Motorkøretøjer, der er indregistrerede, dvs. typisk brugte køretøjer.

Det er dog en forudsætning, at pantsætter driver erhvervsvirksomhed med handel af bruge køretøjer.

Hvis der er tvivl om, hvilken aktivklasse et aktiv er omfattet af, er det blandt andet afgørende, hvordan aktivet konkret er blevet anvendt i virksomheden. Dette har fx relevans, hvis en aktivklasse ikke er omfattet af virksomhedspantet, og der er tvivl om, hvorvidt et aktiv tilhører denne aktivklasse eller en anden aktivklasse, som er omfattet af pantet.
Et aktiv er omfattet af virksomhedspantet, uanset hvor aktivet befinder sig, da virksomhedspant ikke er geografisk begrænset. Dvs. at aktiver, der befinder sig i udlandet, er omfattet af virksomhedspantet, så længe det tilhører pantsætter.

Udskillelse af virksomhedspantsatte aktiver som led i regelmæssig drift

Et virksomhedspant er ikke til hinder for, at virksomhedens aktiver, bortset fra fordringer, udskilles som led i virksomhedens regelmæssige drift. Hermed er virksomhedspant i et varelager for eksempel ikke til hinder for, at virksomheden som led i sin regelmæssige drift sælger disse.

Det afgørende for, at der kan ske udskillelse, er, om udskillelsen sker som led i virksomhedens regelmæssige drift. Vurderingen heraf beror på flere forskellige forhold, blandt andet virksomhedens og aktivets karakter. Det afgørende i relation til vurderingen er, om dispositionen er forretningsmæssigt begrundet og almindelig i virksomhedens sædvanlige drift. Hvis en disposition er forretningsmæssigt begrundet, har virksomheden relativt vide beføjelser til at disponere, uanset om udskillelsen måtte indebære en reduktion af pantets værdi.

Hvis udskillelse ikke sker ifølge regelmæssig drift eller ved relaksering (fjerne eller frigøre) fra pantet med samtykke fra panthaveren, er udskillelsen uberettiget, og panthaver har krav på den købesum, som pantsætters salg af det pantsatte aktiv har indbragt.

Situationer hvor virksomhedspanthaver skal respektere tredjemands ret

Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaver senest 3 dage efter udlæggets foretagelse giver meddelelse til virksomhedspanthaver om udlægget. Tredjemand kan derved foretage udlæg i et pantsat aktiv, så længe panthaver får meddelelse.

Virksomhedspanthaver skal ligeledes respektere underpant samt ejendomsforbehold i løsøre, hvis dette er aftalt og tinglyst senest ved overgivelsen af løsøret til pantsætter. Underpant eller ejendomsforbehold vil hermed opnå prioritet forud for et tidligere stiftet virksomhedspant.

Ophør af retten til at udskille virksomhedspantsatte aktiver

Retten til at udskille virksomhedspantsatte aktiver ophører ved konkurs, hvis virksomheden tages under rekonstruktionsbehandling, og såfremt virksomhedspantet tiltrædes af panthaver. Ved tiltrædelse af pantet kan panthaver lade sig fyldestgjort i provenu fra salg af de virksomhedspantsatte aktiver, og herefter vil udskillelse være uberettiget.