I takt med at klimaforandringer og bæredygtighed bliver stadigt mere centrale temaer på den globale erhvervsagenda, står virksomheder over for stigende krav om at dokumentere deres miljømæssige og sociale påvirkninger. Den 2. maj 2024 vedtog Folketinget lovforslaget, der implementerer EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering, "Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)", i dansk lovgivning. Dette direktiv repræsenterer et ambitiøst skridt mod mere gennemsigtighed i virksomhedernes bæredygtighedsindsats og er et af EU's tiltag for at fremme bæredygtig vækst.
Bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen i årsrapporten
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er designet til at styrke og udvide de eksisterende rapporteringskrav ved regnskabsaflæggelsen, som tidligere var omfattet af Non-Financial Reporting Directive (NFRD), dvs. rapporteringen vedr. bl.a. miljøforhold, sociale forhold, menneskerettigheder, og bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Formålet med CSRD-bæredygtighedsrapportering er at sikre, at virksomheder også rapporterer om bæredygtighedsrelaterede spørgsmål på en mere ensartet og detaljeret måde, hvilket skal fremme en øget ansvarlighed og gennemsigtighed. Lovforslagets vedtagelse i Danmark betyder, at alle store virksomheder, herunder børsnoterede selskaber og visse andre enheder, vil skulle forholde sig til de nye standarder fra regnskabsåret, der begynder 1. januar 2024.
Implementering af CSRD i dansk ret
Implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) i dansk ret har introduceret en trinvis tilgang, der sikrer, at du som virksomhedsleder gradvist kan tilpasse din virksomhed til de nye krav baseret på dens størrelse og regnskabsklasse.
Her er de vigtigste kategorier og implementeringstidspunkter, som du skal være opmærksom på:
1) Store børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D:
Dette omfatter store virksomheder med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på over 500.
Disse skal begynde at rapportere bæredygtighedsinitiativer med tilbagevirkende kraft fra regnskabsåret startende den 1. januar 2024, med rapportering i 2025.
2) Statslige aktieselskaber:
Ligesom de store børsnoterede virksomheder skal statslige selskaber med over 500 ansatte også begynde at rapportere fra regnskabsåret 2024.
Børsnoterede virksomheder og store virksomheder i regnskabsklasse C og D med færre end 500 ansatte:
For disse virksomheder begynder kravene at gælde fra regnskabsåret, der starter i 2025, med den første rapportering i 2026.
Dette omfatter virksomheder, der ikke er børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som har betydelige bæredygtighedsindvirkninger eller -risici.
3) Børsnoterede SMV'er:
Disse virksomheder vil skulle overholde CSRD fra regnskabsåret, der starter i 2026, med mulighed for at udskyde rapporteringen til at være for regnskabsåret, der begynder i 2028 med rapportering i 2029.
4) Dattervirksomheder og filialer af virksomheder og koncerner med modervirksomheder etableret udenfor EU/EØS:
Hvis de har en nettoomsætning indenfor EU/EØS på over 150 millioner EUR i to på hinanden følgende regnskabsår, skal de udarbejde en særskilt bæredygtighedsrapport for koncernen som helhed fra regnskabsåret, der begynder i 2028 med rapportering i 2029.
Påvirkning hos danske virksomheder af CSRD-bæredygtighedsrapportering
De nye regler vil have en varierende effekt på virksomheder baseret på deres størrelse og virksomhedstype. For eksempel, vil store børsnoterede virksomheder skulle indarbejde detaljerede bæredygtighedsoplysninger i deres årsrapporter, inklusive oplysninger om deres forsyningskæder og den indvirkning deres aktiviteter har på miljøet.
Er du i tvivl om, hvordan din virksomhed bliver påvirket?
Fremtidens erhvervsklima
Med CSRD sætter EU nye standarder for bæredygtighedsrapportering, som vil forme fremtidens erhvervsklima. For danske virksomheder byder disse ændringer på både udfordringer og muligheder for at styrke deres bæredygtighedsprofil.
Hvis du ønsker hjælp til juridisk implementering af CSRD, er du velkommen til at kontakte vores team af ESG-eksperter. Vores rådgivning kan sikre, at din virksomhed ikke alene overholder lovgivningen, men også benytter denne overgang til at forbedre jeres bæredygtighedsstrategi og CSRD-rapportering.
Udfordringer og muligheder
Under CSRD skal virksomhederne ikke kun rapportere om direkte, men også indirekte miljømæssige og sociale konsekvenser. Dette inkluderer alt fra reduktion af drivhusgasser til arbejdsforhold i hele forsyningskæden og her bliver virksomhedens leverandører påvirket af reglerne, også selvom de ikke direkte er omfattet af kravene, jf. ovenfor. For at en virksomhed, som er omfattet af reglerne, kan rapportere om sin forsyningskæde, er det således nødvendigt, at forsyningskæden (leverandører, rådgivere, mv.) har styr på deres miljømæssige påvirkning og håndtering af sociale aspekter, så de rette informationer kan videregives til den omfattede virksomhed, som skal rapportere.
Dette krav får således betydning for en lang række mindre virksomheder, som leverer ydelser til større virksomheder.
Endvidere skal rapporteringen revideres for at sikre deres nøjagtighed, hvilket stiller højere krav til revisorer og deres forståelse af bæredygtighedsfaktorer.
Implementeringen af CSRD stiller derfor store krav til danske virksomheder, især i forhold til at integrere bæredygtighed i deres rapporteringsstrukturer og sikre valid data.
The content of this article is intended to provide a general guide to the subject matter. Specialist advice should be sought about your specific circumstances.